9. november 2015 | JULEUDSTILLING I 'DEN GAMLE BY', AARHUS


Det er mig en glæde at kunne fortælle at 'Den Gamle By' i Aarhus, i år har indrettet både en ny julebutik og et helt nyt julemuseum. 

I julemuseet bliver der en permanent udstilling af blandt andet juletræets pynt, julepostkort, julekalendere og meget mere.

 

En montre er viet til klassikeren Peters Jul, med udgaverne 1866, 1870, 1889 og så fremdeles. Det vil sige, alle de udgaver af Peters Jul hvortil der er tegnet nye illustrationer.

 

Desuden kommer der montrer med juleplatter, julesnaps og alle juleskeerne fra 1910-2009.
Så nu kan alle Juleske-interesserede, se en komplet samling med alle 100 fantastiske juleskeer på display i Den Gamle By.

 

Julemuseet er indrettet i stueetagen i Trestokværkhuset, der ligger på hjørnet af Torvet og Brostræde i Den Gamle By. (vist med det røde kryds på kortet)



 

 

 

 

 










Det hele starter på lørdag, d. 14. november og man kan læse meget mere på Den Gamle By.

Åbningstider: Mandag-torsdag: 9-18   |   Fredag: 9-21   |   Lørdag-søndag: 10-18







 

JULESKEEN
THE CHRISTMAS SPOON

13. februar 2015 | BROCHE MED JULESKEMOTIV TIL SALG PÅ LAURITZ.COM


Lauritz.com har tit auktioner med A. Michelsen julebestik og man kan være heldig at gøre sig en god handel. Men på torsdag, d. 19. februar, slutter en auktion hos Lauritz, hvor man kan erhverve sig en særlig A. Michelsen broche med juleskemotiv fra 1957.

I 1957 var motivet for årets julebestik designet af Erik Ellegaard Frederiksen med titlen 'Uldgarnsnisser', som viser nissefar, nissemor, nissedreng og nissepige. I 1978, 21 år efter, blev E.E.F's 'Uldgarnsnisser' motiv brugt igen, men denne gang til årets Julemærke.

Brochen, som er blevet sat til salg hos auktionshuset Lauritz.com, har jeg ikke set eller hørt om tidligere. På brochen er kun nissefar og nissemor, ikke børnene, men der er ingen tvivl om at motivet er det samme, som fra 1957 julebestikket.

Er du interesseret i at købe en sjov ting, der relaterer til A. Michelsen julebestikket, og som du højst sandsynligt ikke får muligheden for at få fingrene i igen, så kig forbi på Lauritz.com inden torsdag.
Vurdering 4.000 kr. (I skrivende stund er der budt 1.050 kr)

Se også: 1957 / Uldgarnsnisser / Erik Ellegaard Frederiksen

TILFØJELSE: 19. Februar
Grundet forkerte oplysninger har Lauritz.com Roskilde stoppet auktionen, rettet beskrivelsen og auktionen er startet forfra - derfor slutter auktionen først på tirsdag d. 24. februar.

28. december 2014 | JULESKEEN's NYHEDSBREV ER TILBAGE


Nu er det igen muligt at tilmelde sig Juleskeen's nyhedsbrev - tilmeld dig lige her!

8. december 2014 | TILFØJELSE AF KAGEGAFLER OG TESKEER


En ny sektion er tilføjet under Julebestik - 'Kagegafler og teskeer'.
Derudover er der ryddet op på siden og der er flere nye ting på vej - Stay tuned!

18. november 2014 | ET BESØG HOS DESIGNMUSEUM DANMARK


Da Georg Jensen stoppede produktionen af julebestikket efter den sidste juleske i 2009, videregav de alt hvad de fik efter overtagelsen af Hofjuveler A. Michelsen, til Designmuseum Danmarks arkiv.
 
I efterårsferien var jeg så heldig at få lov til at komme på besøg hos Designmuseum Danmark i København, for at se de gamle originale tegninger i deres 'Arkiv for Dansk Design'. Jeg har forsøgt via nettet at finde frem til designernes efterkommere, for at bede om tilladelse til at vise billeder her på hjemmesiden. Det er ikke lykkedes mig at finde frem til nogen og derfor har jeg valgt at ligge dem ud på siden, så alle andre kan få lov til at se dem.  Se dem under 'Originale skitser og tegninger'.

Tusind tak til Designmuseum Danmark!

16. november 2014 | EN MASSE NYT PÅ VEJ + FACEBOOK


En masse nye sektioner kommer snart på siden, bl.a. indlægssedler, æsker, tegninger og skitser, bøger, hæfter, reklamer og avisudklip.

Derudover har jeg startet en Facebook-side og -gruppe. Facebooksiden vil jeg bruge til at fortælle om nyheder og opdateringer på Juleskeen.dk, hvorimod -gruppen er et samlingspunkt for juleske-elskere, hvor vi kan snakke, give råd og købe/sælge/bytte mellem hinanden - dette har været et stort ønske fra rigtig mange i lang tid. Der er super mange gode steder at købe sit julebestik, men det kan nogle gange være svært at komme af med sine egne dubletter - derfor har jeg startet gruppen  'Juleskeen - Køb/Salg/Bytte'

18. august 2014 | ALLE JULESKEERNE ER NU ONLINE!


Så er alle 100 årgange julebestik fra A. Michelsen / Georg Jensen tilgængelige på siden.

29. juli 2014 | FLERE JULESKEER, SØLVSTEMPLER, REKLAMER OG HVOR KØBER DU DIT JULEBESTIK.


Juleskeerne fra 1980-1985 er tilføjet, samt nye sider omkring Sølvstempler, Reklamer og Avisartikler. Derudover har jeg tilføjet "Hvor køber du dit julebestik?", der er en oversigt over hvilke Antik- og loppehandlere, Guld- og Sølvsmede samt forskellige internetsider, hvor det er muligt at købe juleskeer. Kender du flere gode steder, så send mig gerne en email.

25. juli 2014 | TILFØJELSER.


Juleskeerne fra 1986-2002 er tilføjet, og der er også kommet en ny mobiludgave af hjemmesiden, som bliver opdateret sideløbende sammen med denne. Når du går ind på www.juleskeen.dk via din mobiltelefon, er det kun mobiludgaven der er mulig at se.

 

Jeg tager meget gerne imod kritik/forslag om siden, så den kan blive så overskuelig og informativ som muligt.

10. juli 2014 | JULESKEEN.DK ER TILBAGE - OG NU MED ET NYT DESIGN!


Hjemmesiden er langsomt ved at blive bygget op fra bunden og indtil videre kan man læse om julebestikket fra 2003-2009 - resten er på vej...

Jeg søger stadig indlægssedler, reklamer, avisudklip, hæfter m.m., som omhandler julebestikket fra A. Michelsen. Så ligger du inde med noget som kunne være godt at få med på hjemmesiden, så skriv gerne en mail til mig.

 

VH Claus | Juleskeen.dk